Menu

Nyborg sendte Oure ud

image Nybo har scoret mod Oure
28. maj 2015 kl. 07:36
Fodbold, DBUs Landspokalturnering, 3. runde, Nyborg G- & IF-Oure FA, 1-0 (0-0)

Følgende artikel er fra Fyens.dk

Nyborg fightede sig til sejr over Oure i Landspokalturneringen.

undefined

Billede: Målscorer Lasse Nybo, Jeppe Kristensen og Rene Henriksen

Med det store nederlag til Årslev i seneste turneringskamp, hvor det endte med det lidet flatterende resultat1-7, og med Oures aktuelle placering, som en flot nummer tre i Fynsserien, gik hjemmeholdet ikke ind til pokalkampen i Nyborg Idrætspark med de største forventninger.

Det blev dog til en sensationel hjemmesejr med mindst mulige margin, da unge Lasse Nybos mål - et flot hovedstød efter hjørnespark - blev kampens eneste.

Resultatet kunne sagtens være blevet anderledes, for både hjemmeholdet havde flere store chancer, der kunne have øget føringen, og var samtidig heldig i den anden ende, hvor udeholdet i de sidste ti minutter havde flere afslutninger på aluminiummet. Hjemmeholdets træner, Søren Dag, var rigtig godt tilfreds med sit hold, der viste helt andre takter end i nederlaget mod Årslev. - Vi mangler flere stamspillere, så det var et flot resultat efter en kamp, hvor alle bød ind, og sejren giver god selvtillid inden vores svære kamp i Tved på søndag, var trænerens kommentar.

Udgangspunktet for den kamp er, at Tved med en sejr kan rykke forbi Nyborg i tabellen, mens den videre færd i Pokalturneringen er en hjemmekamp den 9. juni mod Tåsinge i 4. runde.

Josc

Luk