Menu

Jubel i Nyborg

image
21. oktober 2015 kl. 09:34

Nyborg-sejr over Allesø efter vild afslutning!
Af Peter Leth | 19/10/2015 | 12.57 
Nyborgs målmandstræner-Erik Nielsen ser tilbage på kampen mod Allesø.

 

Hvad blev resultatet og hvad er din reaktion på opgøret? 
-Efter en vanvittig afslutning vandt vi 5 - 4. Min første reaktion er maximal lettelse for vi var ramt af skader og sygdom og 2. halvleg var ikke for sarte Nyborg sjæle. Vi førte 3 - 1 ved halvleg og havde fuldstændig kampen under kontrol. Den kontrol afgav vi så af uforklarlige årsager til Allesø i 2. halvleg. De udlignede til 3 - 3, vi kom foran 4 - 3, de udlignede til 4 - 4 og så havde begge hold ellers store chancer for at bringe sig foran. Tre min. inde i dommerens overtid havde Allesø en 100% chance som vores keeper Casper Vous klarerede i flot stil.

Med 30 skekunder tilbage sparker vi bolden fremad fra eget felt. Stærke Kris Ellegaard hopper op og snitter den videre, Niklas Fjeldsø løber fra Allesø forsvarerne, tager revanche for et par fæle afbrændere og score usvigeligt sikkert sit 3. mål i kampen. Dommerne fløjter derefter kampen af! Det var simpelthen for vildt.

Hvilken type modstander stod I overfor?
-En modstander som ligesom os havde hårdt brug for de tre point. Cadeau til Allesø for at fighte sig tilbage i kampen. Synes især de var giftige i deres venstre side og havde en dygtig spilfordeler i deres nr. 12.

Hvad betyder weekendens øvrige resultater i rækken for jer og jeres målsætning i efteråret?
-Flere af de øvrige bundhold fik jo point, så sejren var enormt vigtig for os. Som ny oprykker er vi nogenlunde tilfredse med de antal point vi har skrabet sammen. Vi vil gerne tre point mere inden efteråret slutter. Det tror vi på, at vi kan få i de sidste to kampe og så er vi meget tilfredse.

 

Vi takker for den fine tilskueropbakning og håber på et lige så stort fremmøde til sidste hjemmekamp.