Menu

Hamborg 2016

image
08. februar 2016 kl. 15:55

Vi tog afsted fra Nyborg tidlig lørdag morgen med kurs mod hotellet i Hamborg, her ankom vi sidst på formiddagen. Efter at vi blev indlogeret på hotellet, tog vi alle bus til Sankt Pauli området.

Her skulle vi se St Pauli mod danske Aab på det berømte Millerntor Stadion. Aab sejrede 4-2 efter at have været bagud 2-0, men 4 mål af Thomas Enevoldsen sikrede en Aab sejr. Derefter havde spillerne mulighed for lidt sightseeing.

Aftenen blev brugt på restaurant besøg, og derefter hygge på hotellet med kortspil, yatzy, og svømmetur i hotellets pool.

Om søndagen galt det så træningskampen mod Hamburger SV lll, som er klubbens bedste amatør hold. Vi tog taktikken hjemme på hotellet, inden vi kørte mod det nordlige Hamborg, til HSV`s træningsanlæg.

 

Vi startede ud med Casper Vous, Rasmus Buhl (debutant, fra Tårup IF) Morten Rye, Lasse Nybo, Sefko Agic, Michael Jørgensen (debutant, fra Tårup IF) Patrick Johansen, Mads Andersson, Rene Henriksen, Kristoffer Ellegaard og Daniel Schach (debutant, fra Tårup IF) vi spillede en rigtig fin 1 halvleg, hvor HSV var mest på bolden, men vi var rigtig godt organiseret og de havde svært ved at komme igennem vores forsvar, de få gange de kom til skud, var Vous klar.

Vi var farligere end HSV, Kris var igennem 2 gange, men blevet nappet begge gange trods gode afslutninger. Så 1 halvleg sluttede med 0-0. Vi skiftede Andreas Møllebæk, Alexander Radler, Mathias Nørholm, Rasmus Olin, Jacob Nielsen (debutant) Michael Elmeskov og Rasmus Jørgensen ind i pausen.

I starten af 2 halvleg pressede HSV hårdt, de havde bl.a en rigtig flot langskud, men Elmeskov havde her en pragtredning. Efter ca. 20 min scorede HSV til 1-0, hvor vi sov lidt ved en dødbold. Kort tid efter kom Møllebæk og Radler i en 2 mod 1 situation, men det fik vi ikke udnyttet godt nok. Kort efter kommer Rene til baglinien og Møllebæk kommer flot først på indlægget og styre bolden flot i kassen. 5 min senere er Møllebæk alene igennem og her afslutter han sikkert til 2-1 på et chip over keeperen.

Resten af kampen syntes jeg NGIF spiller med en stor overskud, og vi vinder 2-1. Begge hold var rigtig glade for kampen, og der blev snakket om en mulig gensyn i Nyborg til sommer. Efter omklædningen gik turen hjem igen mod det fynske. Vi havde en rigtig god tur socialt og sportsligt. Alle spillere præsterede på et godt niveau, og de nye faldt lynhurtigt ind i spillet.

Med sportslig hilsen Søren Dag

Luk