Menu

Nadia i Nyborg

image
17. november 2017 kl. 07:21

Fodboldstjerne gæster Nyborg

  1. november 2017 kl. 18:00

Landsholdspiller Nadia Nadim er hædersgæsten, når NGIF Fodbold fredag byder til uddeling af årets priser til ungdomsafdelingen.

Nyborg: Nadia Nadim, professionel fodboldspiller og fast på det danske kvindelandshold, kigger fredag sidst på eftermiddagen ind hos NGIF Fodbold.

Klubben har ifølge formand Claus Johansen den årlige uddeling af priser til ungdomsholdene, og for at skabe lidt ekstra kolorit på at udnævne Årets Spillere på alle hold fra fem til 15 år har klubben formået at få Nadia Nadim til at komme på besøg.

- Vi har i Nyborg de senere år gjort meget ud af at gå gang i pigefodbold, og Nadia Nadim er jo en fodboldspiller, alle kan spejle sig i. Da vi havde læst, at hun skulle opholde sig i Danmark et par måneder, inden hun begynder i Manchester, var vi frække og ringede til hende og spurgte. Hun var frisk med det samme, fortæller Claus Johansen.

Selve arrangementet for spillere, trænere, holdledere og forældre er i tennishallen i Idrætscenter Nyborg fra klokken17. Nadia Nadim har lovet at være med en times tid. Hun kommer ved 17.30-tiden, hvor hun begynder med et kort oplæg om sig selv og karrieren i fodbold. Derefter er der mulighed for at hilse på hendes og få en snak om fodbold. Der bliver lejlighed til selfies og autografer.

Med ved arrangementet er også Troels Bech, der er sportschef i Brøndby IF. Han skal også holde et oplæg ved arrangementet

Luk